Vær hilset kære læsere

Der skete det en efterårs eftermiddag, at jeg kom travende med min trofaste hjælper Freddy. Vi tog på en gåtur i de store skove, da et træl pludselig sprang ud fra en busk og bed mig i armen. Smerten var ubeskrivelig, men efter at jeg havde slået ham halvt fordærvet og sendt ham til Leif, var jeg igen frisk til at fortsætte vores barske skovtur på jagt efter svampe.

Men dagen efter følte jeg mig umådeligt træt. I starten overvejede jeg om trællen var en mutant, og om jeg pludselig ville udvikle edderkoppekræfter, og være i stand til at svinge mig rundt som en anden spider-man, men ak, nej... Jeg fandt i stedet ud af at trællen havde velsignet mig med en god omgang pest og spedalskhed. Indtil videre er min lillefinger røget, efter at den var forrådnet og blevet khakigrøn. Nu ligger jeg i sengen og hoster mine lunger op med en masse blod. Tror egentlig også der er lidt tuberkulose indover. Ja, lægevidenskaben er ikke så avanceret i den her tid, så mon ikke jeg burde gå ud og grave min grav med det samme?

Nu vil jeg sove - forhåbentligt ikke min sidste søvn.

GODNAT sagde Kirsten

nat

kat

En vikings skam

Der skete noget meget mærkeligt her til morges. Jeg vågnede op om morgenen og havde sådan en underlig fornemmelse i hovedet, noget jeg aldrig havde prøvet før. Jeg stod ud af min seng, voldtog min træl, tog klæder på, voldtog min træl igen, og gik så ud i spisekammeret for at få noget i skrutten, men mens jeg gik opdagede jeg at jeg ikke kunne gå normalt.

Jeg undrede mig over hvad der mon kunne være galt. Jeg havde en underlig følelse i maven, mit syn og mine reflekser var ikke som de plejede, og jeg havde ikke lyst til at tæve min træl lige så meget som jeg normalt har. Jeg troede at jeg måske var blevet syg, men så gik det pludselig op for mig. Jeg var ikke syg; jeg var ædru!

Jeg sejlede straks over til min læge, for at høre hvad jeg skulle gøre, og om det ville have nogen vedvarende konsekvenser. Han foreslog en streng diet bestående af følgende:

Mjød
Mjød
Mjød med mjød på
Gammel mjød
Frisk mjød
Stærk mjød
Sød mjød
Doven mjød
Mjød Classic
Mjød Export
Mjød Pilsner
Mjødsovs
Mjødbrød
Mjødvins marineret mjød
Mjød på fast, flydende og gasform (og hvis muligt på plasmaform)
Mjød brygget på samtlige alkoholgrupper, deriblandt methanol, ethanol , propanol, butanol etc.

Han forsikrede mig desuden at det ikke ville give nogen varige mén (selvom han aldrig havde set et lignende tilfælde i landsbyen før).

Selvom alt efterhånden er ved at være tilbage ved det gamle, må jeg indrømme at jeg føler mig en smule bange. Hvad hvis det sker igen? Hvad ville de andre vikinger ikke sige til at der gik en ædru viking rundt i deres midte? Hvilken slags viking er jeg overhovedet hvis jeg lader sådan en ting ske? Kan jeg mon nogensinde se mig selv i øjnene igen? Jeg skammer mig sådan over det der skete, og jeg håber at ingen andre nogensinde finder ud af det. (Gad vide om det er en god idé at skrive om det på denne her vikingeblog?)

Det årlige Gederæs

Ohøj alle sammen!

De sidste par uger har jeg simpelthen brugt al min tid på det store årlige gederæs, jeg har ikke engang haft tid til at voldtage bare én trælle!

Det var regnvejr da løbet begyndte, jeg svingede mine små - men agile, ben over geden, og buldrede min fedtklædte krop ned på geden(Man ridder altid nøgen), Geden skreg som Thors hammer, og så satte den i galop. Mudderet sprøjtede til alle sider mens jeg sparkede mand efter mand af deres ged.

Og til sidst, vandt jeg!

Da jeg havde fået mine nye trælle udleveret(Og voldtaget dem lidt, jeg er ikke stolt), tog vi hjem til mig, hvor vi spiste min ged - Frank.

Det var en meget fin dag.

Ny viking med en grusomagtighedsfuld vrede

For Odins skyld! Nogle vikinger har simpelthen fået for mange kølleslag i hovedet!

Jeg kommer hjem efter en god omgang trælle bowling med de andre vikinger (kørte virkelig for mig den aften), og sætter mig til at læse nogle runer. Pludselig får jeg lyst til at tæve noget, så jeg går ind i skabet efter min bedste træl, men opdager at den er væk! Jeg endevender hele hytten men kan simpelthen ikke finde den. Min spritnye træl, som jeg måtte helt til England for at få fat på, er væk! Engelske trælle er de bedste, virkelig god kvalitet, går ikke så nemt i stykker som de Franske).

Men altså, jeg leder hele hytten igennem men kan ikke finde den. Pludselig hører jeg lyde ude fra haven, så jeg går derud, og opdager til min gru, en af mine medvikinger i færd med at voldtage min træl!!!

Jeg bliver så sur, at jeg tager min køle og slår så hårdt, at han flyver helt over i naboens have. Odin fri mig vel, sådan en jætte! Jeg har ikke engang fået den træl forsikret endnu, og så tager han den med ud i haven! Hvad nu hvis den var løbet væk? Skulle jeg så tage helt til England for at få en ny? Men det værste er at en dens arme er faldet af, og jeg kan ikke får limet den på igen. Way to ruin my day din tumpeviking (smart lille vending jeg lærte i England), må du brænde op i Niflheim! Folk skal lade vær med at ødelægge mine trælle, det skal jeg nok selv sørge for.
Nå, men om ikke andet fik jeg mig en ny kløpind.

Forresten skulle jeg måske lige introducere mig selv, mit navn er Rolf den grusomagtighedsfulde (jeg er sikker på at det er et ord).

Fuske

Vær hilset!

Da jeg for et par dage siden gik en tur i skoven, fandt jeg en herlig lille ulv. Med mine kraftige hænder fangede jeg det lille kræ, bandt et reb fast til dens hals, og begyndte at trave mod min landsby med køteren.

Om aftenen fodrede jeg køteren med en død trælle, og da jeg vågnede om morgenen, var køteren vokset til over min størrelse!

Det tog den ikke to dage før den havde overtaget hele landsbyen, fået trællene til at bygge en trone til den, og spist halvdelen af vores trælle. Jeg skabte en lille hær, og sammen dræbte vi Ulven, men bagefter fandt vi ud af at landsbyen faktisk havde holdt valg, og ulven var søreme nok blevet valgt til landsby-høvding. 

Det var lidt pinligt.

PS: Ulven hed fuske.

Ohøj i skiv'et...

Jeg må indrømme at aktiviteterne står på standby her for tiden. Min mand er taget på togt for at opdage nye verdener - ak en drømmer - og i mellemtiden er jeg strandet i hjemmet med mine seksten unger.

Det er hårdt ikke at kunne tage ud og nedslagte de forbandede høvdingeklaner fra de andre landsbyer, nu hvor man ikke kan forlade huset i to sekunder uden selv at blive trampet ned af sine små monstre.

Men jeg får også lidt kvalitetstid med mine trælle, og jeg har endda slået min egen personlige rekord i antal blå mærker på et træl på et minut!

147 flotte blå mærker manner!

Nu skriger ungen fandeme igen! Eller er det oluf? Jeg ved det ikke.

Ses

Den flamboyante tøjstil

Skål! Kære bloglæsere.

I dag skete der noget der var yderst uventet, min kone brokkede sig over mit tøj, som ellers hele året igennem havde været kernen af alt hendes stolthed. Åbenbart havde Jette's mand fået sig et flot nyt "outfit"(Et eller andet udenlandsk ord folk er begyndt at kaste rundt i vores sproglige atmosfære). Nysgerrig og pinligt berørt som jeg nu var, gik jeg et smut forbi Jette og Steens hus, og søreme ja, han havde anskaffet sig et ekstremt mærkeligt stykke tøj.

Jeg var rasende, og tog ud til vores skrædder-trælle, han hedder bob, men det er lidt ligemeget, han er jo kun trælle. Jeg var så opslugt af dette, at jeg helt undgik at voldtage unge trælle på vejen. Bob sendte mig ud på en drabelig rejse, jeg skulle få vingematerialet fra en drage, kaskelotmusens rygpels, mos fra flaskehalstræet.

Da jeg havde samlet det hele sammen, kom jeg tilbage til ham, og han lavede en flot lilla trikot, sammen med en multifarvet striktrøje til mig. Min hjelm farvede han lyserøde, og så lagde han hjerter på hornspidserne.

Min kone var utroligt glad for min nye stil, og jeg spiste fint aftensmad, nu vil jeg lægge mig til at sove.

Ps: Jeg kom vist lige til at voldtage fire trælle på vejen hjem, ups.